jun. 7, 2021 Canyon.com
jun. 7, 2021 Canyon.com

Tour de France Trøjer og Betydning heraf

Har du nogensinde undret dig over hvad den gule, grønne, prikkede og hvide trøje betyder i Tour de France? Læs om det her!

Tour de France Trøjer og Betydning heraf Tour de France Trøjer © Kramon Photo

Hvis du for nylig er begyndt at følge med i Tour de France, er der nogle ting, du skal have styr på for at kunne følge med i verdens bedste cykelløb på bedste vis. I modsætning til endagsløb har Grand Tour- og andre etapeløb mindre konkurrencer inden for det overordnede løb. Vinderen af hver af disse klassifikationer cykler i en unik trøje (og vinder penge til slut i løbet).

Hvad står de forskellige Tour de France trøjer for?

Der er fire individuelle klassifikationer i Tour de France:
  • Den generelle klassifikation
  • Bjergklassifikationen
  • Pointklassifikationen
  • Ungdomsklassifikationen

Yderligere er der en holdklassifikation. Det førende hold i denne klassifikation tildeles ikke en ny trøje, men får derimod tilladelse til at bære gule hjelme.

I slutningen af hver etape tildeles førende af hver klassifikation deres trøjer. Vinderen bærer den Gule, Prikkede, Grønne eller Hvide Trøje den næste dag. Hvem end, der er vinder af hver klassifikation, når løbet når Paris, bliver den endelige vinder af den trøje.

Hvad står Den Gule Tour de France Trøje for?

Den Generelle Klassifikations Trøje

Den mest kendte trøje i verden er Den Gule Trøje - eller maillot jaune , som det hedder på fransk - og den tilhører føreren af den Generelle Klassifikation (GC). Den Gule Trøje er den ældste og mest eftertragtede trøje i løbet. Reglerne er simple: rytteren med den hurtigste, akkumulerede tid bærer Den Gule Trøje. Den, der har den hurtigste tid efter målstregen i Paris, er den endelige vinder af Tour de France.

Tidligere vinder af Den Gule Trøje

Rytterne med de fleste Tour de France sejre nogensinde er Jacques Anquetil, Eddy Merckx, Bernard Hinault samt Miguel Indurain. De har hver fem løbssejre. Den eneste rytter i nyere tider, der har været tæt på denne rekord er Chris Froome (Team Sky og Ineos) med fire sejre. Han siges at vende retur til løbet i 2021 med hans nye hold Israel Start-Up Nation. Kan han vinde igen?

Hvad står Den Prikkede Tour de France Trøje for?

King of the Mountains Trøjen

Først introduceret som en anden klassifikation ryttere kan forsøge at vinde, Den Prikkede Trøje går til den rytter, der bedst har klaret de mange Tour de France bjerge.

Alle særlige bjerge i løbet bliver kategoriseret fra 1 (sværest) til 4 (lettest) baseret på faktorer såsom stigningsgrad og længde. Sværere stigninger giver flere point til de ryttere, der først når målstregen.

Stigninger uden for kategori var historisk set ikke kategoriseret, men i dag betragtes de som hårdere end kategori 1 stigninger. Disse stigninger sikrer derfor flest point og topafslutninger (etaper, der afsluttes på toppen af et bjerg) sikrer dobbetlpoint.

Rytteren med flest samlede point i bjegklassifikationen cykler i Den Prikkede Trøje. Efter hele løbet er afgjort i Paris er førende rytter af bjergklassifikationen også King of Mountain.

Tidligere vindere af Den Prikkede Trøje.

Richard Virenque har stadig rekorden for at have vundet Den Prikkede Trøje flest gange med 7x King of Mountain titler igennem hele hans karierre. Den nyeste vinder er Tadej Pogačar, der også vandt Den Gule og Hvide Trøje i 2020.

Den kolumbianske rytter Nairo Quintana vandt Den Prikkede Trøje, da han cyklede for Movistar i 2013. Gennem dette års Tour de France viste Quintana en fremragende strategi, da han stjal trøjen fra Pierre Rolland, selvom franskmanden scorede point på flere stigninger end nogen anden rytter. Quintana valgte stigninger med flest point inklusiv stigninger uden for kategori for at vinde King of Mountain klassifikationen.

Nairo Quintana | Movistar Team Nairo Quintana blev King of the Mountain i 2013 © Kramon Photo

Hvad står Den Grønne Tour de France Trøje for?

Point Trøjen

Tour de France associeres ofte med bjerge, da løbet ofte strækker sig over bjergetaper. Der er dog også en klassifikation for feltets sprintere.

De første 15 ryttere over målstregen i hver etape tildeles point. Den første rytter tildeles de fleste point, og de efterfølgende 14 ryttere får gradvist færre point. For at tilgodese sprinterne er der flere point at hente på de flade etaper. Mellemliggende sprints på andre ikke-flade etaper tildeles dog flere point til rytternes totale score.

The Maillot vert tildeles rytteren med de fleste, samlede point ved slutningen af hver etape og selvfølgelig til sidst ved afslutningen af Tour de France.

Tidligere vindere af Den Grønne Trøje

Peter Sagan er blevet et synonym for Den Grønne Trøje, da han har vundet pointklassifikationen syv gange ved de sidste ni Tour de France løb. Sam Bennett vandt Den Grønne Trøje ved Tour de France 2020. Han blev den femte rytter i historien, der vandt på Champs-Elysees, mens han bar Den Grønne Trøje.

Hvad står Den Hvide Tour de France Trøje for?

Ungdoms Trøjen

Ungdomsklassifikationen har været en del af løbet i sin nuværende form siden 1987. Vinderen af Den Hvide Trøje er den rytter, der fører den generelle klassifikation, men som er under 26 år. Vindere af Den Hvide Trøje har også vundet Den Gule Trøje flere gange i løbets historie.

Tidligere vindere af Den Hvide Trøje

Andy Schleck og Jan Ullrich har begge vundet Den Hvide Trøje tre gange ved Tour de France. Nairo Quintana vandt ungdomsklassifikationen to gange for Movistar Team: en gang i 2013, hvor han også vandt Den Prikkede Trøje, og igen i 2015, da han blev nummer to samlet.

Tadej Pogačar er den seneste vinder af Den Hvide Trøje samme år, som han også vandt Den Prikkede og Den Gule Trøje. Han kan stadig køre med om Den Hvide Trøje i tre år endnu, og han har derfor potentiale til at sætte ny rekord for at have vundet Den Hvide Trøje flest gange.

Enric Mas | Movistar Team Enric Mas vandt den Hvide Trøje i 2020 i stedet for Tadej Pogačar, der hvad den Gule Trøje © Kramon Photo

Tour de France Hold Klassifikation

Der er kun en klassifikation, der ikke tildeles en trøje, og det er hold klassifikationen. Prisen tildeles det hold med den hurtigste, samlede tid igennem hele løbet. Dette indregnes også i alle rytteres tid, ikke blot de førende.

Holdene konkurrere oftest ikke kun om hold klassifikationen i løbet, men det bliver oftest muligt, hvis holder opnår en god position i løbet.

Tidligere vindere af hold klassifikationen

Canyon-sponsorerede Movistar Team har vundet prisen for det bedste hold intet mindre end fem gange og senest i 2020.

Landevejscykler

Både Movistar og Alpecin-Fenix kører på Canyon. Du kan cykle som dem ved at bestille din egen landevejscykel her.

Se landevejscykler
Indhold indlæses


Ved at tilmelde dig vores nyhedsbrev, accepterer du vores Data Beskyttelses Statement .

Hjalp denne artikel?

Mange tak for din feedback

Relaterede Historier

okt. 7, 2020
At køre på en aerodynamisk cykel er den mest lige og hurtigste vej til at blive hurtigere, men hvad kan ellers optimere din aerodynamik?
okt. 8, 2020
Udviklingen af den nye Aeroad var et af de mest resource-krævende udviklingsprojekter, som Canyon nogensinde har kastet sig ud i.
jun. 1, 2021
At cykle længere handler i bund og grund om udholdenhed, men det tager tid, energi og forberedelse. Vi har talt med to Canyon ryttere, der er eksperter på området: Emily Chappell og James Hayden.
feb. 12, 2021
Let, kraftfuld og nem at bruge, den nye generation af E-roadbikes har bedre handling, længere rækkevidde og er samtidig et fremragende valg for både nye og avancerede ryttere.
Indhold indlæses
Loading animation image