Bag om atleten
Med forældre, der begge er cykelryttere - hvoraf den ene er en berømt Paris-Roubaix vinder - og med en ældre søster, der kører i WorldTouren, er det rimeligt at sige, at Zoe Bäckstedt både er velsignet og forbandet af sin families cykelbaggrund.
Hun er måske et naturligt talent, men der er et vist pres og forventninger på den unge brittes skuldre. Ikke desto mindre har teenageren steget lynhurtigt i graderne og konkurrerer på topniveau inden for cykelsporten.
Som junior dominerede hun både på landevejen og i cyclocross med tre verdensmesterskabs-guldmedaljer forddelt over de to discipliner. Hun vandt derefter cyclocross U23-verdensmestertitlen i 2024 og har taget skridtet videre til WorldTour på vejen med CANYON//SRAM Racing (under ledelse af sin far Magnus, som er førende sportsdirektør), og vandt næsten sit første pro-løb allerede ved Antwerpen Port Epic tilbage i maj.
Med progression så hurtigt som dette er det svært at afgøre, hvilken type landevejsrytter Zoe er, eller hvad hun kan blive til:
”Jeg vil sige, at jeg nok er en klassiker ryttertype. Jeg er god til korte, voldsomme stigninger. Noget, der er maks. 30 sekunder til et minut. Jeg er ret hård, tror jeg, fra min cyclocross baggrund. Jeg har en del færdigheder, når det kommer til sving eller at cykle tæt og navigere rundt i feltet, og jeg har et godt spark i mig.”
Med egenskaber som disse ser vi frem til at se, hvor hendes karriere ender.