Ikoniske stigninger i Tour de France 2021
Tour de France starter den 26. juni 2021 i Bretagne. Find de vildeste og største stigninger på dette års rute.
Lad os være ærlige: de mest spændende etapper af Tour de France foregår i bjergene. Ryttere og hold begynder at cykle langt mere taktisk, og konkurrencen om jersey'erne bliver langt mere spændende. Vi kan dog mest af alt lide at forestille os selv cykle samme stigninger som de professionelle, hvor nogen endda planlægger cykelferier til de særlige bjergstigninger i Tour de France.
Ved bjergetapperne dette år kan du holde øje med Team Movistar, Team Arkea Samsic samt Alpecin-Fenix, når de deltager i Tour de France fra de franske byer i Bretagne til Paris på deres pålidelige Canyon Aeroad, Canyon Ultimate og Canyon Speedmax cykler.
Fra lørdag den 26. juli 2021 vil vi heppe på Enric Mas fra Team Movistar, når han jagter den gule trøje efter at have vundet ungdomstrøjen ved Vuelta Espana i 2020. Nairo Quintana har mange top 10 placeringer i bagagen fra alle tre Grand Tour løb, og han er kendt som en af de bedste bjergryttere i verden. Vuelta a España. Nairo Quintana has many top-10s to his name on all three of the major Grand Tours and he’s known as one of the world’s best climbers.
Etappe 7 | Vierzon - Le Creusot: Signal d’Uchon
Rytterne har med stor sandsynlighed ikke udsat deres klinger for det store pres indtil, at de når til den korte, men voldsomme stigning Signal d'Uchon i det sydøstlige hjørne af Morvan Regional Natural Park. Med sin debut i Tour de France 2021 er den 5,7 km lange stigning en sand syrebombe med en gennemsnitlig stigningsgrad på 9,4 % og 13,1 % for de sidste to kilometer med en maksimal stigningsgrad på 18 %. Med den længste etappe i hele løbet (og den længste etappe i 21 år) på 248 km fra Vierzon til Le Creusot forventer vi en hård kamp om bjergtrøjen før løbet bevæger sig ind i Alperne.
Etappe 8 | Oyonnax - Le Grand Bornand: Col de la Colombière
Første gang en del af Tour de France i 1960 udgør Col de Colombiere for 23. gang en del af løbet. Fra Scionzien, hvor rytterne vil begynde stigningen, strækker stigningen sig over 16,3 km med en gennemsnitlig stigningsgrad på 6,8 %, og uheldigvis for feltet, bliver stigningen kun stejlere jo højere, de kommer op. Som den første etappe i Alperne er vi allerede mere end spændte på det drama, der vil afspejle begyndelsen på bjergkæden.
Etappe 9 | Cluses - Tignes: Montée de Tignes
Bjergafslutninger må ikke misses, da ryttere sætter i udbrud på gader, der oftest er fyldt med fans, der hepper på deres favorit ryttere til at tage etappesejren hjem. En lang dag i sadlen venter feltet, når de bevæger sig op ad Col du Pre, Cormet de Roseland og endeligt Montée de Tignes. Hvis du tænker tilbage på 2019 udgaven af løbet, husker du måske en forkortet Tignes stigning grundet jordskred. Dette år vil ryttere cykle samme 21 km asfaltstigning. Etappe 9 vil være første mulighed for den generelle klassifikation af ryttere at hente point i bjergene.
Etappe 11 | Sorgues - Malaucène: Mont Ventoux
Provence Giganten' er tilbage i 2021 udgaven af Tour de France. Efter Chris Froome udskiftede sine hjul med løbesko efter et sammenstød med en motorcykel i 2016, har vi forberedt popcorn i forventning om endnu en dramatisk etappe op ad Mont Ventoux i 2021. Etappe 11 ruten inkluderer for første gang nogensinde den dobbelte stigning på Bald Mountain. Den første stigning starter op ad den længste men blideste side af bjerget fra Sault, hvorefter rytterne cykler ned i Malaucéne forbi foden af Ventoux før, de begynder den sidste stigning fra Bédoin. Det vil blive nogle nervepirrende sidste 20 kilometer, når rytterne viser deres nedkørselsevner før, de når målstregen i den kendte by Malaucéne.
Etappe 15 | Céret - Andorra la Vella
Ingen ture i Pyrenæerne er komplet uden Andorra, et sted mange professionelle ryttere bor grundet de høje bjerge. Etappe 15 af Tour de France 2021 vil begynde med korte stigninger før, rytterne begynder deres vej op til det højeste punkt på hele ruten, nemlig Port d'Envalira med 2408 højdemeter. På dette tidspunkt i løbet kan vi forvente, at gruppen, der konkurrerer om den gule trøje, indskrænkes til blot et par få ryttere, så det vil være en vigtig etappe for det endelige resultat.
Etappe 17 | Muret – Saint-Lary-Soulan: Col du Portet
Vi vil opleve endnu en bjergafslutning ved etappe 17 af Tour de France 2021. Selvom ruten starter nogenlunde roligt ud, kommer den rigtige udfordring på de sidste 65 km af etappen. Tre sammenhængende og ikoniske stigninger vil med sikkerhed få pulsen op hos rytterne, som de skal op ad Col du Peyresourde, Col de Val Louron-Azet efterfulgt af Col du Portet, hvor etappen slutter. På blot under 18 km og med en gennemsnitlig stigning på 8 % må du ikke gå glop af denne afslutning.
Etappe 18 | Pau - Luz Ardinen: Col du Tourmalet
Den endelige bjergetappe af Tour de France før rytterne vender næsen mod Paris skal opleves. På trods af en relativ kort distance på 130 km er det sidste chance for GC rytterne at bruge deres klatreevner i kampen om den gule trøje. Med næsten samme længde til stigningerne i de forrige etapper er Col du Tourmalet ikonisk for Pyrenæerne og en favorit blandt både motionister og professionelle. Bjergpasset, der er en del af Touren for 85. gang, vil sende rytterne op ad Sainte-Marie-de-Campan med en stigningsgrad på op til 10 %. Vil rytterne satse alt på Tourmalet, eller vil de spare deres angreb til den endelige stigning op til Luz Adinen?
Bjergetapperne er højdepunkterne i alle Grand Tours, og Tour de France 2021 er ingen undtagelse. Med en spændende rute og etapper at se frem til inklusiv et par enkeltstartsetapper er vi mere end klar på det løb, der sætter hele verden på pause i tre uger.
Hvem, satser du på, tager den gule trøje? Skriv det svar på vores sociale platforme!
Hjalp denne artikel?
Mange tak for din feedback