Cykling langs North Coast 500

Vi ønskede ikke, at starten skulle være for anstrengende, så vi planlagde at gennemføre den korteste distance og den mindste stigning bare for at varme op. Vores vandrehjem den første nat tillod ikke, at vi tjekkede ind før kl. 17.00, så vi havde hele dagen til at komme frem. I virkeligheden var det sværere, end jeg troede: tre venner, der cykler, fulde af forventninger og friske ben!

Skotlands tyndt befolkede områder betød, at vores daglige cykelafstande i høj grad blev dikteret af, hvor vi kunne overnatte. Det kan være upraktisk for nogen, men det hjalp os faktisk med at planlægge dagene, da vi vidste, at vi skulle stoppe bestemte steder.

Da vi nåede vandrehjemmet, steg vi af cyklerne, løsnede vores cykeltasker, og løb indenfor for at komme i læ for regnen, som truede i horisonten. Vi spiste aftensmad, snakkede om dagen indtil nu, men delte også vores forventning om de følgende dage.

Den anden dag på North Coast 500 betød en smule frygt: Den berømte Bealach na Ba-opkørsel på halvøen Applecross. Det er Skotlands tredje højeste pas, og da den begynder 2.000 fod (600 meter) over havoverfladen, har den den største opstigning på nogen vej i Storbritannien. Det er en frygtindgydende stigning, og alle, som har gennemført den, vil sige det samme. Da vi var på toppen af Bealach na Ba, tog den flotte udsigt og de omkringliggende bjerge vejret fra os (tro mig, det var ikke bare de udfordrende stigninger).

Desværre for os, havde vi modvind resten af dagen, men vejene, som førte os til vores næste station Gairloch, gav os lidt læ. Da vi ankom, bookede vi et hotel lige ved stranden. Restauranten på stedet betød, at vi ikke skulle bevæge os mere resten af dagen!

Den tidlige alarm blev afbødet af blå himmel og havudsigt. Vi samlede hurtigt vores ting og gjorde klar til at tage afsted under kølige, men klare solstråler. Afstanden og stigningen mindede om dem på dag to, men vi havde en kæmpe stigning, vi skulle klare. Efter bare 10 km cykling nåede vi til Poolewe, hvor Bridge Cafe leverede en lækker menu, som vi ikke kunne modstå.

Med maverne fulde, kunne vi lade os tilfredsstille af den skønne udsigt på de mange veje med vind foran os. Der var en blændende kyststrækning, snedækkede bjerge og bånd af asfalt, så langt som vi kunne se. Når vi troede, at nu kunne Skotland ikke blive bedre, så blev dagen hårdeste stigning belønnet med endnu en panoramisk udsigt.

“What goes up, must come down” og de fantastiske nedkørsler var en ren fornøjelse. Vi kørte i retning af Ullapool, hvor vi tankede op med kvalitetsmad og ventede i læ under et kort haglvejr. Du bør ikke gå glip af denne havneby, hvis du beslutter dig for at cykle North Coast 500!

Vores overnatning blev booket i Lochinver, cirka 50 km fra hvor vi var. Den resten af ruten var igen en fantastisk oplevelse. Den tog meget længere tid end det var nødvendigt, fordi vi hele tiden stoppede for at tage billeder!

Den fjerde dag på vores eventyr var udfordrende: 215 km med 3500 m stigning. Vi vidste, at vi skulle få det meste ud af dagen, så vi stoppede med at snakke og begyndte at pedalere. Sammen med lyden af vores puls bestod dagen af hagl og sne på næsten hver eneste stigning!

Næsten midtvejs og ret våde klarede vi Cocoa Mountain i Durness for at få varmen. Det er ikke en god ide at stoppe, når du er våd og kold, men på denne dag var det nødvendigt. For at give dig en ide om, hvor våde vi var, så brugte jeg to små plastposer i et halvhjertet forsøg på at holde mine fødder varme!

Som sædvanlig var udsigten det værd, og vi kom sikkert frem til Thurso, hvor et overnatningssted med varme brusebade og komfortable senge ventede på os.

Sammenlignet med dag fire, så var denne rute super nem. Vores første stop var John O’Groats, det legendariske endepunkt for turen fra Lands End. Vi kunne selvfølgelig ikke modstå at stoppe for et gruppefoto ved det berømte skilt, før vi slappede af med en lang frokost på en nærliggende restaurant.

Modvinden, som vi kæmpede med for at komme frem, ændrede sig ved lynets hast til medvind, da vi vendte cyklerne mod syd. Dagen kunne ikke være nemmere; derfor sendte moder natur os lidt mere sne og hagl, bare så vi ikke kedede os!

Der var bare 120 km til vores destination i Inverness, før vi havde gennemført vores North Coast 500 rundtur. Da vi havde god tid, besøgte vi Dunrobin Castle for at få nogle sandwiches og et hurtigt kig på borgen og parken. Hvis du ønsker lidt sightseeing på din rute, så sørg for at besøge Dunrobin Castle, da det er det hele værd.

De sidste 50 km vævede vi vores vej gennem gaderne i Inverness, tilbage til det sted, hvor det hele begyndte. Vi følte os både glade for at have gennemført ruten og for at det var overstået, da vores rejse sluttede.

Flere af os kendte ikke hinanden før turen, og dem af os som var venner, havde ikke set hinanden i lang tid på grund af restriktioner og en lang vinter. En rejse som denne, gav os mulighed for at dele vejen, flytte grænser, overkomme forhindringer og vise vores følsomhed over for hinanden. Bekendte blev venner, og eksisterende venskaber blev til livslange bånd.

Da vores veje skiltes, og vi grinte af vores mange du-skulle-have-været-der-øjeblikke, tænkte vi på, hvornår vi kunne gøre det hele forfra.