Hemmeligheden bag fart med Alec Briggs

Balancen mellem 'hurtigt nok' og 'for hurtigt' er en udfordring. Det er en særlig form for dopamin, en følelse, som jeg ofte jager. Men det er ligegyldigt, om det er et sving eller en lige linje, om du kører 30 km/t eller 120 km/t, du kan altid finde den der følelse af: "Åh mand, jeg kører hurtigt lige nu!”

Du er nødt til at erkende frygt på en cykel, når det kommer til fart. Hvis du ignorerer det, tager du det for givet, og det vil bide dig bagi. Den perfekte formel er at være bange for grænsen og respektere den, men ikke være bange for at skubbe den mest muligt.

Det er ikke en risiko. Det er en beregnet tankegang, der giver dig mulighed for at komme længere end ved at risikere det hele. Der er altid det lille element i ‘kan jeg presse det så langt?’. Det er skønheden ved det: du er aldrig sikker på, at beregningerne er helt rigtige.

Jeg kan læne mig ind i et sving og mærke, at dækkene begynder at glide ... "ah, det er grænsen", og så justerer jeg. Jeg kan næsten godt lide, at det sker – det får mig ikke til at trække mig tilbage, det giver mig lyst til at blive lige der. Man skal skubbe og skubbe og skubbe, og i det øjeblik den går over grænsen, fanger man den.

Jeg ser cykling som et skakspil. Det er ikke kun at være den hurtigste over linjen. Det er en cocktail af egenskaber, effektivitet, kraft og styrke, med finesse og teknisk kunnen. Alle disse ting skaber sammen optimal fart.