Protein til cykelryttere
Protein er en af de tre makronæringsstoffer, der er brug for ved optimal cykelperformance.
Vi ved, at du gerne vil være den bedste cykelrytter overhovedet muligt, om det så er at sprinte til målstregen ved et landevejsløb eller at fuldføre dit første, komplette triatlon. Såvel som at træne på og af cyklen, er ernæring en central del af enhver top cykelrytters performanceplan. God ernæring kan ikke blot hjælpe dig til toppen af podiet, men det er helt essentielt at hjælpe din krop på bedste vis i forsøget på at nå dine mål.
Hvad er protein & hvorfor er det vigtigt?
Protein er en af de tre hovedmakronæringsstoffer, der er behov for til optimal performance. Protein består af aminosyrer. Totalt findes der 20 aminosyrer, hvor 9 af dem er helt essentielle og skal indtages gennem kosten. Protein er vigtigt for funktionen af alle celler og muskelvævet såvel som hormoner, immunitet og enzymer (proteiner hjælper med at stimulere reaktioner i kroppen).
Det vedligeholder og øger ikke blot muskelvævet, men hjælper muskekoncentration og bevægelse, formationen af hæmoglobin (et protein, der findes i blodet, som transporterer oxygen rundt i kroppen), hjælper kemiske reaktioner i fordøjelsen, hjælper reguleringen og udformningen af genetisk information og har endda stor betydning for immunsystemet, der alt sammen er meget vigtigt for at få det optimale ud af din træning og til dine løb.
Hvor meget protein har cykelryttere brug for?
Det er kendt, at atleter har større behov for protein afhængig af deres træningsvolumen og intensitet. Dette skyldtes det konstante behov for reparation eller udskiftning af proteinstrukturer, der kan resultere i muskelskader under træning. Proteinindtaget afhænger af køn og bestemmes altid efter gram pr. kilogram kropsvægt. Den generelle Anbefalede Daglige Mængde (RDA) er bestemt til omkring 0.8 g/kg kropsvægt pr. dag for en normal person.
Dog for en person, der ofte dyrker endurancecykling kan dette øges helt op til ~1.2-1.8 g/kg/d (1). Hvor du befinder dig på spektret afhænger af din træningsplan, dine mål samt individuelle behov.
-
Hobby atleter: 1.2-1.4g/ kg KV dagligt
-
Trænede enduranceatleter: 1.4-1.6g/ kg KV dagligt
-
Top enduranceatleter: 1.4-1.8g/ kg KV dagligt
Proteinrige diæter bruges ofte i forbindelse med vægttab grundet deres termiske effekt, da det bruger meget energi på at blive fordøjet samt dets mæthedsindeks, der naturligt kan hjælpe med at reducere kalorieindtaget. Det anbefales, at proteinindtaget i forbindelse med kalorierestiktion øges til >2.0 g/kg/d og kombineres med styrketræning for at vedligeholde muskelmassen (2).
Der er dog en grænse for, hvor stor en mængde protein, der skal indtages for, at det har fordele. Undersøgelser viser, at mere end 3,4/kg/d protein ikke har yderligere fordele og ikke er nødvendigt (2).
Er alle proteiner lige vigtige?
Nej. Protein kan opdele i to kategorier - komplette og ukomplette. Komplette proteiner findes mest i animalske fødevarer såsom kød, fisk most commonly sourced from animal proteins such as meat, fish, fjerkræ, æg samt i de fleste mælkeprodukter og indeholder alle vigtige aminosyrer.
Ukomplette proteiner er derimod dem, der findes i plante-baserede fødevarer såsom bønner, nogle kornsorter, særlige nødder og linser. De skal kombineres, da de ikke sikrer alle, vigtige aminosyrer alene, men kombineret udgør de komplette proteiner (3).
Eksempelvis indeholder bønner med ris, nødder og frø med soja yoghurt eller hummus og pitabrød kombineret alle, vigtige aminosyrer. Særlige plantefødevarer såsom chiafrø, hampefrø og quinoa indeholder alle de vigtige aminosyrer.
Hvornår på dagen er det bedst at spise protein?
Proteinindtaget skal helst fordeles ud på hele dagen hver 3.-4. time. Dette hjæloer med at maksimere funktionerne ved protein for at balancere blodsukkerniveauet over hele dagen.
For at nå dit daglige mål som cykelrytter bør du sigte efter at indtage protein til hvert måltid og snack. Det betyder ikke, at du skal have proteinpulver til alle måltider. Dit daglige proteinindtag bør komme fra fødevarer, der passer til dine behov.
-
Fritgående kødkvæg
-
Fjerkræ
-
Æg
-
Fisk
-
Mælkeprodukter
-
Tofu og tempeh
-
Nødder og frø (særligt græskar-, hampe-, solsikke-, chia- og sesamfrø)
-
Linser og bønner
-
Kornsorter såsom quinoa, brunt ris eller boghvede
-
Grøntsager såsom spinat og broccoli
Hvordan hjælper protein min restitution efter cykling?
Det er almen viden at for at opnå fordelene efter træning og for at gøre kroppens restitution hurtigere, er det vigtigt, at du indtager protein lige efter din træning. Dette er dog mest af alt en myte. Der er varierende resultater for, om protein gør restitutionen hurtigere på kort sigt, da det ikke reducerer muskelømhed (en ønsket restitutionseffekt). Dog kan det hjælpe med at accelerere glukogen genopbygning (opbevaret energi), når der ikke indtages nok kulhydrat (dette er dog stadig til debat).
Derimod er der hovedsagligt brug for protein efter specifikke træningspas for at stimulere muskelproteinsyntesen (MPS), der er nøglen til at maksimere træningstilpasning på lang sigt og kan tage mange timer, dage eller uger for at opnå ønskede effekt.
Hvad er den bedste type protein til restitution?
Som vi ved, er ikke alle proteinkilder lige. Der er kilder, der har vist sig at være fremtrædende til at øge ønskede resultater efter træning. Mange undersøgelser har vist, at valleprotein er ideel til at øge MPS. Dette skyldtes dets hurtige reaktioner i kroppen, nem fordøjelse af proteinet samt store mængder af vigtige aminosyrer, særligt leucin. Leucin stimulerer MPS ved at aktivere anabolske signaler (til at opbygge muskelvæv).
Veganske eller plante-baserede cykelryttere kan udskifte valle med et pulver med en kombination af forskellige planteproteiner med gode resultater, dog vil leucin indeholdet være lavere (3).
Har jeg brug for proteinpulver efter hvert træningspas?
Nej, det er ikke altid nødvendigt, og det afhænger af dine mål. Proteinpulver er dog meget brugbart med en balanceret diæt med ~20g gode proteiner fra naturlige fødevarer, der er nok til de fleste træningsdage. Efter højintensistetstræning eller styrketræning kan indtagelse af proteinpulver inden for en time efter træningspasset være fordelagtigt for at maksimere effekten af træningen.
Ifølge undersøgelser er førende proteinstrategier efter sådan en træning at indtage 20g protein i fire intervaller med omkring 2-3 timers mellemrum (5). Undersøgelsen viser, at denne strategi kan være mere effektiv end 8 x 10g protein hver halvanden time eller 2 x 40g protein hver 6. time.
Michelle Reed er diætist med en BSc (grad) i Ernæringsvidenskab og Terapi fra Middlesex University. Som mountainbiker selv med interesse i endurancesport er Michelle specialiseret i sportsernæring ved at færdiggøre hendes MSc i High Performance Sport fra Saarland University samt et Certificate of Integrative Sport Nutrition fra CISN.
Hun tilbyder nu vigtig, førende ernæringsråd og sammensætninger til atleter rundt om i verden og særligt til landevejsryttere og mountainbikere.
Du kan læse mere om hendes ernæringsekspertise på hendes hjemmeside (www.mreednutrition.com) og sociale medie platforme (@mreednutrition).
-
Jäger, R., Kerksick, C. M., Campbell, B. I., Cribb, P. J., Wells, S. D., Skwiat, T. M., ... Antonio, J. (2017). International Society of Sports Nutrition Position Stand: protein and exercise. Journal of the International Society of Sports Nutrition, 14(1), 20.
-
Protein serier: Antonio et al (2014, 2015, 2016, 2016)
-
van Vliet S, Burd NA, van Loon LJ. (2015). The skeletal muscle anabolic response to plant- versus animal-based protein consumption. J Nutr. 145:9:1981-91.
-
Macnaughton LS, Wardle SL, Witard OC, McGlory C, Hamilton DL, Jeromson S, Lawrence CE, Wallis GA, Tipton KD. (2016). The response of muscle protein synthesis following whole-body resistance exercise is greater following 40 g than 20 g of ingested whey protein. Physiol Rep, 4(15).
-
Areta, J. L., Burke, L. M., Ross, M. L., Camera, D. M., West, D. W. D., Broad, E. M., … Coffey, V. G. (2013). Timing and distribution of protein ingestion during prolonged recovery from resistance exercise alters myofibrillar protein synthesis. The Journal of Physiology, 591(9), 2319–2331.
Hjalp denne artikel?
Mange tak for din feedback